Tag grundforløbet til Lager- og Transportuddannelsen hos JUUL Erhvervsskole
Vil du arbejde med lager, logistik og transport?
Lagerarbejde handler om meget mere end at flytte kasser. Det kræver overblik, struktur og evnen til at håndtere forskellige typer varer og processer.
På dette grundforløb får du en introduktion til arbejdet med varer, lagerstyring og transport. Du lærer både de praktiske opgaver og får en forståelse for, hvordan varer bevæger sig fra A til B.
Du arbejder blandt andet med:
– klargøring og flytning af varer
– grundlæggende transport og logistik
– sikkerhed og arbejdsrutiner
Du får også mulighed for at lære om transport i praksis, herunder introduktion til at køre og håndtere køretøjer i forbindelse med arbejdet.
Efter forløbet har du et godt grundlag for at fortsætte på en erhvervsuddannelse inden for området.
Efter 20 ugers grundforløb på JUUL Erhvervsskole, kan du specialisere dig gennem hovedforløb inden for:
Vejgodstransport
Flyttechauffør→
Godschauffør→
Kørselsdisponent→
Renovationschauffør→
Tankbilchauffør→
Lager
Lager og logistik→
Lager og transport→
Lager- og terminaldisponent→
Lagermedhjælper→
Lageroperatør til automatiserede lagre→
Bemærk: Vi udbyder kun grundforløbet inden for Lager og Transportuddannelsen. Hovedforløbet skal tages på en anden skole.

Hvorfor vælge JUUL Erhvervsskole?
Praktisk læring fra dag 1 – teori bliver til virkelighed. Du kommer ud og kører både lastbil og gaffeltruck tidligt i forløbet.
Gratis kørekort og certifikater, som arbejdsgivere vil se. Vi kender branchen ind og ud, og har samlet al det vigtigste i én uddannelse.
Hjælp til praktik. Du behøver ikke en praktikaftale hos en virksomhed før du starter. Vi har kontakter i branchen og kan hjælpe dig med at finde en læreplads målrettet lager og logistik.
Trygt læringsmiljø med plads til dig – lige som du er. Hos JUUL ved vi, at folk lærer forskelligt. Vi tilpasser undervisningen, så f.eks. ordblindhed ikke skal begrænse dig i din uddannelse.
Gode karrieremuligheder i en branche med efterspørgsel. Der er stor efterspørgsel på dygtige lagermedarbejdere i Danmark, og du vil derfor blive attraktiv på arbejdsmarkedet.
Løn, SU og hjælp til praktik
Under grundforløbet kan du få SU, som du selv ansøger om.
Når du har praktikplads med uddannelsesaftale, får du lærlingeløn efter overenskomst.
JUUL hjælper dig med at finde praktikplads og vejleder dig hele vejen.
Et læringsmiljø med fokus på social og faglig udvikling
På JUUL Erhvervsskole har vi styr på al det I skal bruge, for at komme bedst muligt igennem uddannelsen. Vi har:
Moderne faglokaler og velindrettede lagerfaciliteter
Erfarne undervisere, der kender branchen
Trygt og inkluderende miljø med plads til alle
Sociale aktiviteter, fælles morgenmad hver morgen (helt gratis) og støtte undervejs
Mulighed for skolehjem og gratis transport fra aftalt optageplads
Vi ved, at alle lærer forskelligt, og derfor tilpasser vi undervisningen, så du får mest muligt ud af din uddannelse. Vi fokuserer på at få tingene i hænderne og komme ud i praksis, i stedet for at bruge for meget unødvendig tid på skolebænken.