Da livet slog hårdt, valgte Nadia at kæmpe videre

Kroniske smerter, lysfølsomhed og en usikker fremtid blev virkeligheden for Nadia efter en voldsom trafikulykke i 2019. Alligevel valgte hun at kæmpe videre.

Hos JUUL møder vi hver dag kursister med forskellige baggrunde, erfaringer og udfordringer. Nogle historier gør dog et særligt indtryk – og Nadia er én af dem.

Efter flere år med personlige udfordringer og en lang vej tilbage efter en alvorlig trafikulykke har Nadia nu opnået noget, som mange måske ville have anset for urealistisk: Hun har gennemført og erhvervet et vogntogskørekort.

I en rørende hilsen til vores medarbejdere beskriver Nadia, hvordan hun gennem årene har mødt tvivl fra omgivelserne, men også hvordan hun har nægtet at lade sig definere af sine begrænsninger. Med målrettethed, hårdt arbejde og støtte fra mennesker omkring sig har hun bevist, at meget mere er muligt end man nogle gange selv – eller andre – tror.

Nadia fremhæver især den tid, tålmodighed og faglige støtte, hun har mødt hos vores kørelærere, teorilærere og øvrige medarbejdere. Det er vi både stolte af og taknemmelige for.

Der findes ikke én vej til succes
Hendes historie er en vigtig påmindelse om, at vi alle lærer og udvikler os i forskelligt tempo. Der findes ikke én vej til succes, men med motivation, vedholdenhed og de rette rammer kan man nå længere, end man forestillede sig.

Vi ønsker Nadia stort tillykke med hendes flotte resultat og takker hende for at dele sin inspirerende historie med os.

Og som Nadia så fint skriver: "Vi kommer alle med hver vores arbejdstempo, udfordringer og bidrag. Alt dette har JUUL igen bevist at der er plads til. Ingen kan alt, men alle kan noget." – et budskab, som Nadia i den grad har gjort til virkelighed.

Ledelse

Udfyld dine personlige oplysninger herunder.

Fornavn
Efternavn
Telefon
Fødselsdag
Email