I 2026 udvider vi løbende vores kursusudbud med flere nye og efterspurgte AMU-kurser. Fælles for dem alle er fokus på sikkerhed, gældende regler og praksisnære kompetencer, som kan bruges direkte i hverdagen.
Kurserne henvender sig både til faglærte og ufaglærte.

Varmt Arbejde – nu i kalenderen
Vi udbyder allerede Varmt Arbejde, som henvender sig til medarbejdere, der arbejder med værktøj, der laver varme eller gnister. På kurset lærer deltagerne at forebygge brand og ulykker og får det certifikat, som mange virksomheder og forsikringsselskaber efterspørger.
Kurset varer kun 1 dag og vi tilbyder DBI-godkendt certifikat til kun 125 kr.
Datoer og tilmelding findes i kalenderen.
Flere nye kurser på vej i 2026
Vi er i gang med at forberede flere nye kurser, som forventes at blive udbudt i løbet af 2026:
Teltmontage – for erfarne
Et kursus for dig, der allerede arbejder med opsætning af telte og rammetelte. Her er fokus på sikker og korrekt opsætning, vurdering af vind og underlag samt forebyggelse af ulykker.
Sikkerhed ved nedrivning af asbest (autorisation)
Kurset giver deltagerne den nødvendige autorisation til at arbejde med asbest. Der er fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og korrekt håndtering af asbestholdigt materiale.
Kranfører
Et kursus med fokus på sikker og korrekt betjening af kraner, og som kombinerer teori og praksis.
Teleskoplæsser
Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder med teleskoplæssere, og har fokus på sikkerhed, korrekt brug og ansvar i arbejdet.
Følg med
Vi opdaterer løbende kalenderen med datoer og praktisk information, efterhånden som de nye kurser er klar.
Hold øje med kursuskalenderen, eller ring ind på 39 39 11 11, hvis du vil høre mere om et kursus, der er på vej.